Byggemarkedet Stark lukker sin forretnig i Struer, og flytter i stedet aktiviteterne til butikken i Holstebro.
Lukningen i Struer en konsekvens af faldende aktivitet i forretningen. Halvdelen af de 12 medarbejdere vil blive tilbudt andet arbejde i en anden Stark i lokalområdet, mens de resterende vil få hjælp til at finde andet arbejde, bl.a. i form af konsulentbistand.
Salgsdirektør Mads Brejnholt Madsen uddyber i en pressemeddelelse baggrunden for lukningen i Struer:
– En stor del af vores kunder i Struer søger i forvejen mod Holstebro og andre større byer, hvor de har en stigende del af deres aktiviteter. Det har de gjort gennem længere tid. Derfor vælger vi nu at konsolidere vores forretning i Holstebro. Her kan vi bedre opfylde vores kunders krav om stort vareudvalg, høj service og adgang til rådgivning på et højt, fagligt niveau alle syv dage om ugen, siger Mads Brejnholt Madsen, salgsdirektør i STARK.
Der er mindre end 15 minutters kørsel mellem de to forretninger.
Både de lokale kunder og medarbejdere er blevet orienteret om den forestående lukning. Sidste åbningsdag i Struer er nu på lørdag.
Pressefoto: Stark