Dansk Håndbold Forbund har aflyst alle kampe og aktiviteter i de kommende uger.
Det betyder, at Mors-Thy Håndbold’s kamp mod Aalborg tidligere på ugen, hvor det blev til et snævert nederlag blev den foreløbigt sidste i denne omgang.
For Mors-Thy Håndbold betyder det, at både spillere og trænere tilknyttet både liga- og talenttrupper er blevet sendt hjem, og at de to resterende kampe i grundspillet mod henholdsvis SønderjyskE og Lemvig-Thyborøn er blevet aflyst.
Salgsdirektør Hans Peter Jarl Madsen skriver i en mail til klubbens erhvervsnetværk og sponsorer, at man aldrig har prøvet noget lignende:
– Vi håber meget, at vi snart kan invitere jer på ligahåndbold på Mors og i Thy igen. Indtil da opfordrer vi til, at I alle tager jeres forholdsregler og passer godt på jer selv og hinanden. Vi beklager situation, og håber på jeres forståelse.
Med hensyn til afvikling af de resterende to kampe i grundspillet samt evt. slutspil eller kvalifikationsspil, så afventer vi yderligere information fra Divisionsforeningen og DHF.
LÆS OGSÅ:
Foto: Mors-Thy Håndbold