Stormskader for 2,2 mio. kr. i Sundby Havn

Det kommer til at koste i omegnen af 2,2 millioner kroner at udbedre de skader der skete, da dele af flydemolen omkring Sundby Havn rev sig løs fra fortøjningerne og flød ind i havnen blandt både og bådebroerne under stormen 9. februar.

Da havnen er kommunalt ejet bliver det også Morsø Kommune der kommer til at stå med regningen.

En 40 tons tung flydebro var så beskadiget, at den ikke kunne repareres og den er derfor blevet hugget op og fjernet, mens tre andre blev bugseret på land for at undgå yderligere beskadigelser.

Siden februar-stormen har der været et omfattende et omfattende arbejde i gang for at sikre, at havnen kan være klar til den nye sæson.

Arbejdet med genudlægning af de 3 flydebroer og fastgørelse af alle flydebroerne med kæder til betonankre forventes at kunne været afsluttet om en måneds tid. Såfremt der i Teknik- og Miljøudvalget bliver givet grønt lys til at frigive de næsten 2,2 millioner kroner til arbejdet på mødet imorgen, kan Sundby Havn atter stå klar inden sommerferien, lyder vurderingen.

LÆS OGSÅ:

Kutter gik til bunds i Sundby Mors Havn

 

Foto: Kristian Bro

Forfatter
Top