Sundhedsstyrelsen understreger idag ifølge Ekstra Bladet, at raske børn gerne må lege med andre raske børn under corona-krisen.
Dermed er styrelsen uenig med lægefaglig direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Han sagde torsdag aften på DR, at børn ikke bør lege sammen og kom med en klar anbefaling om at aflyse lejeaftaler.
– Det er en fejl fra Statens Serum Instituts side. De bakker naturligvis 100 procent op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet skriver Sundhedsstyrelsen yderligere, at Kåre Mølbæk ikke længere vil komme med sine egne anbefalinger.
– Du kan eventuelt kontakte dem eller Kåre Mølbak, som vil forklare, at de naturligvis bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som stadig er, at raske børn må lege med raske børn, i små grupper to til tre styk, citerer Ekstra Bladet yderligere Sundhedsstyrelsen for.
/ritzau/