Læserbrev af
Martin K. Madsen, folketingskandidat for Liberal Alliance i Nordjylland.
Når Lauge Larsen på Limfjord Update er ude for at argumentere for en særlig ”coronaskat”, så må jeg altså ærlig talt ryste på hovedet, endda af flere forskellige årsager. Vi er faktisk derude, hvor jeg har lyst til at tage politikerkasketten af, for i stedet at indtage min vante rolle som underviser. Det er nemlig den rene Venezuela-logik, der ligger bag Lauge Larsens ræsonnement.
For det første er det tydeligt, at Lauge Larsen har designet sit forslag, så det helt efter hensigten ikke skal ramme socialdemokrater. Det er jo ret listigt, at det kun er alle de onde borgerlige, der skal betale. Dernæst er Lauge Larsen formentlig også af den forvisning, at et sådant forslag aldrig vil blive realiseret – ergo er det altså med andre ord en gratis omgang.
Coronakrisen er dybt ulykkelig for alle. Yderligere tusinder af mennesker vil miste deres liv i Europa og økonomien er lagt i midlertidige ruiner.
Økonomien er præget af det man kalder et efterspørgselschok. Nedlukningen af samfundet bevirker, at ingen længere efterspørger varer og tjenesteydelser i det omfang de plejer. Selvom regeringen – helt fornuftigt og med opbakning hele vejen rundt – lancerer forskellige hjælpepakker, så vil dette stadig føre til fyringer. Mange mennesker går derpå ned i indtægt, og vil så igen efterspørge endnu mindre end før, og dermed er den onde cirkel i gang.
Ekstraskatter vil reducere efterspørgslen endnu mere og modvirke den socialdemokratiske regerings glimrende initiativer for at få Danmark tilbage på sporet.
Danmark har i store træk været drevet ansvarligt siden Anker Jørgensen var statsminister, og den ansvarlighed giver os en række fordele. En af fordelene har historisk været, at når verden lider økonomisk, så bliver den danske krone til et yndet investeringsobjekt. For at modvirke, at den danske krone bliver for meget værd pga. overkøb på de finansielle markeder – jf. vores aftale om fastkurspolitik med euroen – så sælger den danske nationalbank ud af valutareserven og får derved hård valuta ind den anden vej.
Denne hårde valuta sætter regeringen nu i spil for at redde dansk erhvervsliv og dermed Danmarks økonomi. Endvidere udnytter regeringen, at Danmarks gæld er blandt de mindste i EU mål på andel af BNP. Dette bevirker, at man uden problemer (og frygt for høje renter) kan udstede statsobligationer, som så kan opkøbes af blandt andet danske pensionsselskaber. Staten får rejst penge, og de danske arbejdere kan få et solidt investeringsobjekt, der er noget mere stabilt end aktiemarkedet er aktuelt i disse dage og uger.
Hvad jeg har skrevet her er lærdom for de fleste, der har sat sig lidt ind i økonomi, og i særdeleshed også for de fleste, der begår sig indenfor politik. Lauge Larsen burde med andre ord vide bedre end på den måde at undsige sin egen socialdemokratiske statsminister.
