Udhus på Mors rippet for værktøj

Mens antallet af indbrud i private hjem må formodes at falde den kommende tid grundet det faktum at rigtig mange danskere arbejder hjemmefra, og dermed er hjemme en stor del af dagen, har der alligevel sneget sig et enkelt indbrud ind i døgnrapporten hos lokalpolitiet i Thisted.

På et tidspunkt mellem søndag og mandag er der fra et aflåst udhus på Nørreallé i Vils blevet stjålet diverse værktøj til en værdi af 17.000 kroner.

Blandt andet er der blevet stjålet en Electronic-svejser, en højtryksrenser, en vinkelsliber af mærket Bosch, en Makita-boremaskine, en Jonsered motorsav samt en varmekanon.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top