Når klokken slår 10 torsdag formiddag lanceres en online platform, der har til formål at skabe øget omsætning for butikkerne på Mors.
I Thy har man haft stor succes med Vi Elsker Thy-konceptet, som er et samarbejde mellem detailhandlen i Hanstholm, Hurup og Thisted. Og den nye online platform på Mors læner sig da også op af netop kærligheden til sit lokalområde idet den lanceres på hjemmesiden vielskermors.dk.
Ligheden til trods skal man dog næppe ligge så meget i. For platformen er blevet skabt i et samarbejde mellem Mors Handel og marketingbureauet Mejlkær Husted & Partners der har hjemme i Køge. Marketingbureaet har lanceret lignende platforme for andre byer under navnene vielskerkøgedk, vielskerhorsens.dk og vielskergreve.dk.
Jan Mejlkjær, stifter af det digitale marketingbureau Mejlkjær Husted & Partners, der trods adresse i Køge har fundet sammen med Morsø Handelstandsforening om en ny hjemmeside.
– Formålet med platformen er at hjælpe de lokale butikker med at skabe omsætning online, fortæller stifter af marketingbureauet Jan Meljkjær.
Morsø Kommune har via udviklingspuljen betalt for selve portalen, mens både Ford og Toyota stiller en bil til rådighed i hver 14 dage til vareudbringning.
– Herefter ser vi hvad behovet er, slutter Jan Mejlkjær.
Det er allerede onsdag aften muligt at få et lille smukig på den nye platform.
Foto: vielskermors.dk