Aalborg Universitetshospital i Thisted er igen i år ombejlet blandt landets medicinstuderende.
Når tiden på skolebænken er overstået for de medicinstuderende, der læser på landets universiteter, er det nemlig tid til at prøve kræfterne af i praksis.
Til september og november fortsætter de studerende på en klinisk basisuddannelse, KBU, hvor de i seks måneder skal arbejde på en akutafdeling på et sygehus. Derefter venter yderligere et halvt år enten på sygehuset eller i en lægepraksis.
Gennem mange år var sygehuset i Thisted ikke særligt populært blandt de studerende, men for få år siden vendte billedet. Og det er ikke anderledes i år. I Thisted meldes der nemlig lige nu om alt optaget.
Når de nye læger skal vælge det forløb de ønsker, foregår det via lodtrækning. I øjeblikket er alle uddannelsespladser i Thisted sammen med de store uddannelsesbyer som fx. Århus og København, altså fuldt besat.
I år er der 7 uddannelsespladser på sygehuset i Thisted.
Foto: Lasse Høj Nielsen