Forbuddet mod store forsamlinger i Danmark fastholdes til og med august på grund af corona-situationen. Det oplyste Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde mandag aften.
Det betyder, at en lang række festivaler, markeder og lignende enten må aflyses – eller afvikles på et senere tidspunkt.
Og sidstnævnte er noget som bestyrelsen bag Kulturmødet på Mors i hvert fald ikke afviser:
– Det (forsamlingsforbuddet, red.) betyder, at Kulturmødet 2020 ikke bliver afholdt, som vi kender det. Efter påske mødes Kulturmødets bestyrelse, hvor vi derefter vil melde ud om Kulturmødet flyttes, afholdes i andre formater eller aflyses helt, skriver Kulturmødet på Facebook.
I 2019 deltog mere end 30.000 i Kulturmødet.
LÆS OGSÅ:
Foto: Per Bille