Gult raps-flor bebuder for alvor forårets ankomst

En af forårets allerflotteste bebudere har meldt sin ankomst. Flere steder står rapsmarkerne lige nu klædt i gult – og det er en anelse tidligere end normalt.

Men selvom rapsen normalt først springer ud i sit gule flor i starten af maj, så er det ikke usædvanligt, at den kommer i april. Det skriver TV2 Vejret.

De seneste dages nattefrost har dog alligevel sat en midlertidig bremse på rapsens udvikling. Den lette nattefrost skulle dog ikke volde store problemer for rapsen, selvom den er blomstret.

Temperaturen skal ned under fem graders frost, før det begynder at give problemer.

En veludviklet rapsplante har på nuværende tidspunkt rødder, der går mindst halvanden meter ned i jorden, men de steder, hvor den har stået i vand, har den kun udviklet et overfladisk rodsystem. Det kan give problemer med det tørre vejr, vi har for øjeblikket.

Forfatter
Tags
Top