For anden dag i træk er rekordmange testet for coronavirus

For første gang er flere end 8.000 personer blevet testet for coronavirus på et enkelt døgn.

Mere præcist er 8156 personer blevet testet fra onsdag til torsdag. Dermed er der to dage i træk sat ny rekord for antallet af testede på et døgn. Det oplyser Statens Serum Institut.

Der er dog en lille usikkerhed forbundet med antallet af testede. Det skyldes, at opgørelsen ikke omfatter test, hvor der endnu ikke foreligger testsvar, eller hvor testsvaret ikke er entydigt.

I alt 116.621 personer er samlet set blevet testet for coronavirus i Danmark. Heraf er i alt 8073 blevet testet positiv, heraf er 161 testet positiv det seneste døgn.

Det reelle antal smittede i befolkningen vurderes at være langt højere, da langtfra alle med symptomer hidtil er blevet testet.

LÆS OGSÅ:

Se antallet af bekræftede smittetilfælde i din kommune

/ritzau/

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top