Der har de senere år været store problemer med, at sejlerenden ind til færgelejet i Agger sander til. Derfor er der de seneste to år blevet brugt 3,5 millioner kroner på at oprense sejlrenden.
Det skriver Folkebladet Lemvig.
Men nu er der ikke flere penge i færgeselskabets pengekasse.
Derfor har hverken Thisted eller Lemvig Kommune andet valg end hver at bevilge 2,5 million kroner over de næste to år til oprensning, så færgedriften på ruten mellem Thyborøn og Agger kan bestå.
I stedet for oprensning er en flytning af sejlrenden en mulighed. Dén løsning vurderes at koste i omegnen af 1,2 millioner kroner:
– Men vi skal så først have eksperter til at forsikre, at det så også hjælper, siger borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm, til folkebladet.
Indtil da er oprensning af færgelejet i Agger en nødvendighed.
Foto: Lemvig Kommune