Morsingbo på flugt: Dramatisk biljagt endte brat

En dramatisk biljagt lørdag eftermiddag endte med, at en 20-årig mand fra Mors kørte en BMW ind i et hus i Rødding i Salling.

Politiet forsøgte at bringe morsingboen til standsning, fordi der ikke var nummerplader på bilen. Men den unge morsingbo havde ingen intentioner om at tale med ordensmagten.

Biljagten sluttede dramatisk efter 10 minutter, hvor morsingboen fortsatte lige over i et T-kryds ved Kærgårdsvej og Borgergade i Rødding og kørte direkte ind i et hus.

Manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for en stribe forhold – blandt andet for kørsel uden førerret. Derudover ønsker Politiet ikke at oplyse hvilke andre sigtelser der er tale om eller hvor stærkt BMW’en kørte under jagten:

– Men det er færdelslovsovertrædelser. Der var ikke tale om brugstyveri, og der var ikke tale om spiritus- eller narkokørsel, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til Skive Folkeblad.

Han blev kørt på sygehuset til oberservation for hjernerystelse.

Udover muligvis at have slået hovedet, klagede ham over smerter i det ene knæ.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top