Morsø Kommune har kurs mod et merforbrug på næsten 22,4 millioner kroner.
Det viser i hvert fald tallene fra den foreløbige budgetopfølgning for i år.
Den største budgetafvigelse finder man i Det Sociale Udvalg, hvor der tegner sig en budgetoverskridelse på godt 13 millioner kroner. Udvalgsformand Henning Sørensen understreger dog, at beløbet er behæftet med stor usikkerhed set i lyset af den nuværende corona-situation.
Han fortæller samtidig, at budgetoverskridelsen bl.a. skyldes noget så lavpraktisk som priserne på råvarerne til centralkøkkenet der har vist sig at være dyrere end forventet. I forbindelse med hjælpemidler nænves ansøgninger til invalidebiler større end forventet, som en anden årsag til budgetoverskridelsen.
Til gengæld noterer Henning Sørensen sig et plus på næsten 1,7 millioner kroner på ældreområdet hvor der er blevet udbetalt færre ydelser, ligesom man på dette område har været tilbageholdende med ansættelser.
På et udvalgsmøde igår blev det vedtaget at arbejde et såkaldt imødegåelseskatalog til næste måneds møde:
– Så vi kan få overblik over hvordan vi får udgifterne til at passe med budgettet, fortæller Henning Sørensen.
Afviser besparelser – for nu
I første omgang vil formanden ikke bruge ordet “besparelser”:
– For det er vigtigt først at se om fokus på de områder,som er løbet fra os økonomisk kan ændre situationen. Der er fokus på hjemmeplejen, som vi havde fokus på i 2019 et godt eksempel på, der i indeværende år er et mindre forbrug på godt 1 million på dette område. Men når vi i løbet af maj måned får tingene arbejdet igennem må vi tage stilling til, om vi skal ud i en desideret sparerunde i den sidste halvdel af året.
LÆS OGSÅ: