Flere unge tager en pause før de læser videre efter gymnasiet

Flere og flere studenter tager en pause, inden de går videre fra gymnasiet og begynder på en ny, videregående uddannelse.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år var der rekordfå studenter – 14 procent af 48.700 unge – som var i gang med en ny uddannelse, tre måneder efter de havde færdiggjort gymnasiet. Året før var tallet 15 procent af studenterne, som gik direkte videre til et nyt studie. Og i 2013 var det hele 24 procent, der gik direkte videre til næste uddannelse.

Det er især kvinderne, der lægger bøgerne på hylden, når de har fået studenterhuen på.

Der er også en anden tendens, der gør sig gældende.

Studenter fra erhvervsrettede gymnasiale uddannelser er nemlig hurtigere til at gå i gang med en ny uddannelse end studenter fra de alment gymnasiale uddannelser.

/ritzau/

Forfatter
Tags

Related posts

Top