Sidst på året åbner en ny, rummelig daginstitution ved Rolighedsskolen i Thisted.
Og fordi Thisted Kommune i sin tid udbød byggeriet af såvel børnehaven som tilbygningen til specialskolen Østermølle i fagentrepriser, giver det arbejde til mange lokale håndværkere.
Daginstitutionen bliver på 1100 kvm. med plads til 80 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. Det er desuden en tilbygning til Østermølle, specialafdelingen på Rolighedsskolen, på 250 kvm.
Det samlede byggeri koster 26 mio. kroner.
Det blev udbudt som fagentrepriser ved en åben offentlig licitation.
Der var bud fra 51 virksomheder. Vindere blev:
- M.C. Overgaard – råhus og tømrerentreprisen.
- Handest VVS – blik og VVS.
- Nykøbing El-Service – elinstallationer.
- Thisted Tagdækning – tag.
- Thy VVS – ventilation.
- Malermester Steen Hove Pedersen – malerarbejde.
- Garant Skive – gulv.
- Thyholm Murer – murerarbejde.
- Henriksen og Madsen – anlægsarbejde.
Du kan læse mere om byggeriet på Thisted Kommune’s hjemmeside.
Foto: Thisted Kommune