SPAR Snedsted nomineret til Mejeriprisen 2020

Hvert år finder organisationen Landbrug & Fødevarer en mejeriafdeling blandt landets discountkæder og super- og hypermarkeder, som gør det ekstra godt.

For at komme i betragtning til Mejeriprisen 2020 skal afdelingen hjælpe kunderne til den bedste madoplevelse og skal kunne formå at sætte både producent og produktet i fokus.

For kunderne vil have lokale varer, men vil ikke gå på kompromis med deres kulinariske oplevelser og det kræver særlige ildsjæle, viden og kunnen for at guide kunderne til det helt rigtige valg og samtidig en helt speciel indkøbsoplevelse.

Blandt de nominerede til Mejeriprisen 2020 er Andy Smart, der er mejeriansvarlig hos SPAR Snedsted.

– Mejeriprodukterne er vigtige, fordi de samler retten. Derfor kræver det viden om produkterne og producenterne for at hjælpe kunden til det bedste køb for dem, siger afdelingsleder og jurymedlem Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer.

Andy Smart kan i den kommende tid, sammen med de øvrige nominerede, forvente uanmeldte jurybesøg samt besøg af såkaldte mystery shoppers.

Vinderen af prisen findes i slutningen af september.

Arkivfoto: Rasmus Olesen

Forfatter

Related posts

Top