Dan Duck ramt af nyt hygiejne-påbud

Der er stadig problemer med hygiejneforholdene på andeslagteriet Dan Duck i Struer. Det konkluderer Fødevarestyrelsen efter et kontrolbesøg i slutningen af marts. Det skriver TV Midtvest.

Det nye påbud skyldes angiveligt, at virksomheden lader det være op til hver enkelt medarbejder, om der bliver vasket hænder på slagtegangen inde i produktionen eller på 1. sal. Derved kan krydskontamination ikke undgåes, skriver fødevareminister Mogens Jensen (S) i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7. maj.

Og selvom virksomheden har valgt at rette ind, er direktør Hardy Eskildsen på ingen måde tilfreds med påbuddet:

– Den eneste grund til, at de (Fødevarestyrelsen, red.) siger, vi ikke har styr på vores håndvask, er, at de ikke vil acceptere, at man kan vaske hænder på to etager. Det siger de nu, selvom de i fem år har godkendt det, fortæller han til TV Midtvest.

LÆS OGSÅ:

Fødevarestyrelsen erkender alvorlig fejl på andeslagteri i Struer

 

 

Forfatter

Related posts

Top