En 33-årig mand fra Thy er blevet sigtet for både at have stjålet en personbil, og for at have kørt bil uden kørekort efter et solouheld lørdag sidst på eftermiddagen.
Kl. 17.25 mistede manden herredømmet over bilen, som han kort forinden havde stjålet. Uheldet skete da han kom kørende af Engkjærbro syd for Elsted. I krydset ved Uhrbrandsmindevej mistede han kontrollen over bilen og kørte i grøften hvor bilen trillede rundt.
Både den 33-årige og en 20-årig mandlig passager fra Korsør slap uskadt fra uheldet.
Foto: Kim Matthäi Leland