Danske 15-årige er fortsat europamestre i fuldskab og druk.
Det viser en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skriver Statens Institut for Folkesundhed.
Rapporten, der udkommer idag, viser, at de danske 15-årige har størst erfaring med alkohol sammenlignet med deres jævnaldrende fra andre europæiske lande.
Samtidig har 65 procent af de danske 15-årige drukket alkohol inden for den seneste måned, og 42 procent har prøvet at være fuld mindst to gange.
Det er cirka dobbelt så højt som gennemsnittet i Europa
Førstepladsen for mest erfaring med alkohol er dog ikke den eneste førsteplads, de danske 15-årige får. Rapporten viser nemlig også, at de danske unge indtager en førsteplads i Europa, når det handler om at få støtte fra deres venner.
Hele 78 procent af de 15-årige oplever, at kunne dele deres bekymringer med vennerne, og at vennerne er der for dem, når de har brug for hjælp.