Ny kampagne skal få flere danskere ud at opleve Danmark

En ny landsdækkende kampagne til 21 millioner kroner, skal hjælpe danskerne med at genopdage Danmark som turistland og gøre brug af de mange oplevelser, der findes herhjemme.

Det sker under overskriften ”Meget mere end bare Danmark”, der skal gøre op med idéen om, at ferie i Danmark er det kedelige alternativ til en fed sommerferie i udlandet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere, der holder ferie i Danmark, er steget de senere år. Det er med andre ord blevet mere populært at holde ferie i Danmark, men der er fortsat cirka 40 procent af danskerne, der stadig ikke holder ferie herhjemme, viser tal fra VisitDenmark. Der er med andre ord stadig et stort potentiale i markedet.

Turismen har igennem de senere år været et vigtigt væksterhverv i Danmark, som før krisen skabte en omsætning på 132,5 mia. kr. og 169.000 fuldtidsarbejdspladser i Danmark.

Bag den nye kampagne står 19 danske destinationer, Brancheforeningen Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 10,3 mio. kr., og en gruppe af de store offentlige aktører i dansk turisme bidrager med yderligere 10,7 mio. kr. til kampagnen.

Foto: Jens Kristian Kjærgaard

Forfatter

Related posts

Top