For en måneds tid siden fik beboerne i en villa på Kirkegårdsvej i Thisted sig lidt af en forskrækkelse, da de opdagede at der på deres hus med sort maling var skrevet teksten “her bor en psykopat”.
Politiet oplyste dengang, at man ikke havde mange spor at gå efter i jagten på vedkommende, der stod bag hærværket. Men nu er gerningsmanden – eller rettere gerningskvinden, fundet.
I hvert fald er en 55-årig lokal kvinde nu blevet sigtet for at stå bag.
Foto: Thomas Tolstrup