Der er fra torsdag morgen og et døgns tid frem risiko for kraftig regn i det meste af Danmark, herunder både Thisted, Struer, Morsø og Lemvig Kommuner.
Regnvejret kan også lokalt være ledsaget af torden, skriver DMI på sin hjemmside.
Definitionen på kraftig regn er nedbørsmængder over 24 mm på 6 timer, eller mere end 30 mm i varslingsperioden (her 24 timer). I følge DMI’s varsel vil der falde mellem 30 og 50 mm. regn frem til fredag morgen.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at lavtliggende områder som fx. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Store mængde vand påvirker også trafikken. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand hvor du ikke kan vurdere dybden.
Derudover er der risiko for strømafbrydelser.
Varsket er i skrivende stund gældende fra torsdag morgen kl. 08 til fredag morgen kl. 08.