Thisted Bryghus udskriver økologisk folkeafstemning

Thyboerne er kendte for at gå deres egne veje, og derfor skal der intet mindre end en folkeafstemning til, når det skal afgøres, hvilket økologisk produkt fra Thisted Bryghus, der er det mest populære.

– Nu har vi gået i månedsvis og diskuteret frem og tilbage, og er mildest talt ikke kommet nærmere et resultat. Nogle peger på de gamle traditionelle økologiske øl, mens andre peger på de nye. Andre peger på vores økologiske sodavand og andre igen på den økologiske saft. Det er jo helt umuligt. Derfor er vi nødt til at spørge danskerne, lyder det fra direktør Aage Svenningsen, Thisted Bryghus.

25 års jubilæum
Folkeafstemningen er udskrevet i kølvandet på, at det i år er 25 år siden, Thisted Bryghus sendte Danmarks første økologiske øl på markedet: Økologisk Thy Pilsner.

– Hvem andre end det øl-elskende danske folk, skulle vi spørge, lyder det spørgende fra Aage Svenningsen.

Han har derfor åbnet for Folkeafstemningen, der afvikles på bryggeriets Facebook side og kører frem til efteråret.

Alle der stemmer i forbindelse med folkeafstemningen, deltager i lodtrækningen om at vinde nogle af alle de populære økologiske produkter fra Thisted Bryghus.

Forfatter

Related posts

Top