Lærere: Fjernundervisning kan ikke erstatte undervisning i klassen

Det er en god idé at lære af de erfaringer, folkeskolen har gjort sig under coronakrisen, hvor halverede klasser, flere lærere og hjemmeundervisning har været en del af hverdagen.

Det siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, i kølvandet på den seneste udmelding fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ministeren åbner op for, at folkeskoleelever kan få en kortere skoledag. I stedet for klasseundervisning kan eleverne eksempelvis arbejde mere hjemme eller på et bibliotek, foreslår hun.

Anders Bondo Christensen tvivler dog på, at de konkrete overvejelser om, at nogle elever skal arbejde mere hjemme, kan fortsætte efter coronakrisen:

– Hvis vi skal tale kvalitet i undervisningen, har det her vist, at også lærer-elev-relationen er helt afgørende. For der hvor eleven for alvor lærer noget, er i den sociale relation med sine kammerater og læreren.

– Det kan være hensigtsmæssigt nok i en periode, hvor vi stadig har nogle særregler for skolen på grund af den situation, samfundet er i. Men fremadrettet vil den form for fjernundervisning aldrig kunne erstatte den gode undervisning oppe i klasselokalet, siger han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Minister åbner for færre timer i folkeskolen

Foto: Sarah Bender

Forfatter

Related posts

Top