Hvis man synes, at der er blevet rift om parkeringspladserne de seneste år, så kan det være noget om snakken.
Ifølge en ny analyse, som Spar Nord har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, er antallet af familier med to biler i hvert fald steget med knap 49 procent siden 2007. Det svarer til, at 14,9 procent af alle familier har bil nummer to i dag, hvilket til sammenligning lå på 11 procent i 2007.
– Vi har de seneste år set en konstant stigning i andelen af danske familier, der prioriterer bil num-mer to. Det skyldes blandt andet, at der frem til coronakrisen i mange år har været en positiv ud-vikling i dansk økonomi, hvor flere er kommet i arbejde, hvilket har skabt et større behov for en ekstra bil. Derudover har reallønnen været stigende, og det har givet et større økonomisk råderum, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:
– Samtidig skal udviklingen også ses i lyset af en række lovindgreb, som de seneste år har betydet, at bilafgifterne er blevet ændret. Det har gjort det betydeligt billigere at være bilejer, hvilket alt sammen er parametre, der har haft indflydelse på, at bil nummer to i højere grad er blevet en al-mindelighed frem for et velhaverkøb.
Nordjyderne er den befolkningsgruppe hvor antallet af bil nr. 2 er steget mest – nemlig godt 64%, mens Region Midtjylland følger lige efter med en stigning på godt 61%.