Inden et barn bliver anbragt uden for hjemmet, skal kommunen have en snak med barnet, der har ret til at blive inddraget og hørt i sin egen sag.

Men det er langtfra altid, at børnene bliver hørt.

Det skriver Information på baggrund af tal fra Børnesagsbarometret, hvor Ankestyrelsen årligt undersøger kommunernes sagsbehandling, når det kommer til området for udsatte børn og unge.

Styrelsen har tjekket 717 sager. I 45 procent af dem har der ikke været en børnesamtale før anbringelsen eller familiebehandlingen.

Desuden overholder kommunerne i en række tilfælde heller ikke, at der skal være lavet en børnefaglig undersøgelse inden for fire måneder. Deadlinen blev brudt i 66 procent af de 330 sager, hvor det var et krav.

Hanne Hartoft er jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet. Hun kalder tallene “alarmerende høje” og frygter, at der bliver truffet forkerte afgørelser, når børnene udelades.

– Hele tænkningen omkring iværksættelse af foranstaltninger handler om, at man vil tilbyde noget hjælp og se en forandring. Det er svært at forestille sig, at det lykkes optimalt, hvis barnet ikke er en del af processen, siger hun til Information.

Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at tallene viser et problem, og Socialminister Astrid Krag (S) påpeger, at området er ved at blive undersøgt.

– Vi er i gang med et systemtjek: Er det overhovedet indrettet på barnets præmisser? Systemet er nok for langt hen ad vejen indrettet på voksenpræmisser, siger hun til dagbladet.

Eksempelvis skal der i højere grad følges op på anbringelser af børn. Det bliver heller ikke gjort i alle tilfælde, viser Børnesagsbarometret.

/ritzau/