Morsingbo erklærer krig mod LEGO-klodsen og HAMA-perlen

Den 58-årige morsingbo Poul Kjær Torbensen har erklæret krig mod etablerede legetøjsproducenter som Lego og lokale Malte Haaning Plastic, der producerer de velkendte HAMA-perler.

Efter 14 år som underviser i innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi, springer morsingboen med lektortitlen  cand.merc ud som iværksætter med et mål om at omsætte teori til praksis.

I et netop patenteret stykke legetøj, der går under navnet Molifaks, har Poul Kjær Torbensen udviklet et kreativt 3-i-1 legetøj, som forener de gode elementer fra Lego-klodsen og HAMA-perlen.

Poul Kjær Torbensen. Privatfoto

Molifaks bygger efter udsagn fra udvikleren på princippet om, at legetøj frem for alt skal være befordrende for den kreative og innovative udfoldelse. Derfor tilpasser man blot emnerne, så de passer til det, som man står og mangler.

I første omgang er det planen, at produktionen skal foregå hos underleverandører i Danmark og/eller i Kina, men det er hensigten, at produktionen på længere sigt skal insources i det omfang, det findes relevant.

Om alt går vel vil Molifaks blive introduceret på markedet i løbet af i år.

Privatfoto

 

Forfatter

Related posts

Top