Politikerne på Christiansborg har en målsætning om, at mindst hver fjerde af en ungdomgsårgang skal tage en erhvervsuddannelse.
På landsplan vælger i gennemsnit hver femte en erhvervsuddannelse, men dykker man ned i de lokale tal så opfyldes politikernes målsætning flere steder. Det viser tal fra Undervisningsministeriet ifølge TV Midtvest.
I både Lemvig og Thisted kommuner vælger næsten 28% af en ungdomsårgang at tage en uddannelse på en erhvervsskole.
På Mors vælger hele 32,2% af de unge at tage en erhvervsuddannelse.
I Struer Kommune opfylder man lige nøjagtig målsætningen med godt 25%.
I 2013 valgte 19 procent af eleverne på landsplan en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse som første prioritet. Målet er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 procent i 2025.
Arkivfoto: EUC Nordvest