Metner forklarer konkurs: – Min familie er førsteprioritet!

Den sidste lille uges tid har været mere end almindelig hård ved TV-kokken Nicolai Metner, der de senere år har drevet Cafe Icecream i Nykøbing og cateringvirksomheden Grillfætter i Durup, Salling.

Han så nemlig ingen anden udvej end at begære sig selv for personlig konkurs – hvilket først blev opfanget af Ekstra Bladet som hurtigt kontaktede Nicolai Metner, der sidste år blev landskendt i TV-programmet Masterchef. Interessen for hans person kom bag på TV-kokken:

– Desværre blev det (konkursbegæringen, red.) fanget af flere medier som uden videre fortalte en halv historie, der desværre ikke var retvisende i forhold til hvad, der er sket, udtaler han i en pressemeddelelse hvori han forsøger at forklare hvad der er op og ned.

Familien var og er 1. prioritet
I pressemeddelelsen fortæller Nicolai Metner om fyldte ordrebøger i cateringvirksomheden – ordre som blev aflyst i en lind strøm da Statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts som følge af corona-pandemien:

– Vi blev taklet i knæhøjde af en pandemi, som ingen havde forventet kunne få så vidtrækkende konsekvenser, udtaler Nicolai Metner der samtidig konstaterer, at det var noget nær det værste der kunne ske for den lille cateringvirksomhed.

Selvom der blev søgt økonomisk støtte fra flere hjælpepakker var det ikke nok til at få det hele til at køre rundt.

– Desværre kunne de hjælpepakker, vi kunne søge, kun marginalt hjælpe os og på trods af stor opbakning til vores take-away koncept, måtte vi sidste uge kaste håndklædet i ringen. Dette både for at sikre at vi gennem en rekonstruktion kunne ride krisen ud, men i høj grad også for at sikre min kone og vores to små piger. Når alt kommer til alt, så er det min første prioritet – altid.

Indhentet af gammel skattegæld
Da redaktionen ringer til Nicolai Meter onsdag formiddag uddyber han, at konkursbegæringen blev et nødvendigt onde. Den ene aflysning og afbestilling efter den anden betød, at muligheden for at skabe den indtjening der skulle til for at lave de afdrag der var planlagt i 2020 – herunder en gammel skattegæld:

– Derfor har vi ikke haft mulighed for at afdrage det forventede, og vi kunne ikke se nogen anden udvej end en konkurs, siger Nicolai Metner og fortsætter:

Nicolai Metner understreger, at alt ikke er så mørkt og dystert, som det måske lyder til:

-Vi blev klapset af Coronakrisen – den lussing tager vi til os, men gennem hårdt arbejde, forhandlinger internt og med banker og andre interessenter, er det lykkedes os at vende det. Det er nemlig lykkedes os at kunne bibeholde grillfattter.dk, at optimere hvordan vi sikrer driften og økonomien og vigtigst af alt – at vi kan levere catering, der overgår alle forventninger.

Fremadrettet kan Nicolai Metner koncentrere sig 100% om maden, da han ikke længere skal være inde over hverken økonomi eller administration. Fra nu af ejes og drives grillfaetter.dk af Søren Skydahl, og Nicolai Metner er derfor gået fra at være ejer til  ansat.

– Præcis,som jeg kan lide det, og præcis hvor jeg kan gøre det, jeg er bedst til, nemlig at levere fantastisk mad, siger han.
.

.
Han forstår dog godt, hvis folk mistænker ham for at stikke halen mellem benene i forhold til den førnævnte skattegæld. Det er dog ingenlunde tilfælde, forsikrer han:
.

.

Forfatter

Related posts

Top