Antallet af borgere uden adgang til egen praktiserende læge er ifølge et nyt datatræk fra Danske Regioner steget med cirka 19.000, siden Socialdemokratiet præsenterede sit forslag om flere læger i yderområderne i oktober 2018.
I dag er 127.890 danskere således henvist til en lægeklinik drevet af enten regionerne eller en privat aktør. Det skyldes, at de ikke kan få en alment praktiserende læge. Det skriver Jyllands-Posten.
Danske Patienter, foreningen Yngre Læger og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kalder den stigende lægemangel et stort problem. Men foreningerne glæder sig over, at regeringen ikke har indført tjenestepligt.
– Man kan starte med at kigge på, om nogle vil være interesserede i at arbejde lidt længere i stedet for at gå på pension. Man kan også se på, om nogle af lægerne på sygehusene vil ud at arbejde i en praksis, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.
Sundhedsminister Magnus Heunicke erkender i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at det fortsat er “et alvorligt og akut problem, når man ikke kan tiltrække praktiserende læger til yderområder i Danmark”.
Men trods modviljen fra både læger, Patientforeningen og partier i Folketinget står ministeren fast på, at en tjenestepligt er “en væsentlig del af løsningen” på lægemanglen.
At regeringen endnu ikke har forsøgt at gennemføre sit eget forslag, skyldes ifølge ministeren coronakrisen.
LÆS OGSÅ:
/ritzau/
