Meget tyder på, at Børnenes Klimamøde i Lemvig næste fredag bliver en succes.
Tæt på 4000 elever fra 71 skoler over hele landet er allerede tilmeldt, og endnu flere ventes at deltage i arrangementet, der giver børn en faglig lærerig og spændende dag i klimaets tegn.
Planen var oprindeligt at samle 500 skoleelever i det nyåbnede Klimatorium i Lemvig. På grund af Corona-situationen og forsamlingsforbud blev klimamødet i sin oprindelige form aflyst.
I stedet holdes klimamødet virtuelt, hvor Klimatorium, skoler og elever mødes online.
Emnerne på klimamødet er vejr og klima, vand og regnvand, bæredygtighed og miljøløsninger plus en række andre klimaemner.