Torsten Schack Pedersen afviser pensionsudspil

– Jeg synes ikke, at det lyder særligt tillokkende.

Sådan siger Venstre’s erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, som er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen, om regeringens udspil til en pensions-reform til Nordtinget.dk.

Han er langt fra imponeret over regeringens udspil, hvori statsminister Mette Frederiksen bl.a. foreslår at rulle nogle af de skattelettelser, som den tidligere regering stod for, tilbage. Argumentet er, at de skattelettelser skal være med til at betale noget af regningen for, at danskere med et langt arbejdsliv bag sig, kan gå på pension nogle år tidligere, end det ellers havde været muligt.

Samtidig kritiserer Torsten Schack Pedersen den del af forslaget, hvor der lægges op til at lade bankerne betale en stor del af regningen:

– Den regning vil bankerne bare sende videre til kunderne, siger erhvervsordføreren til Nordtinget.dk.

Foto: Katja Holm

Forfatter

Related posts

Top