Mangel på udstyr og hænder udfordrer testplan

Danmark har rundet to millioner coronatest. Flere og flere testes fortsat for coronavirus, og nu skal der skrues endnu mere op for blusset.

Men problemer med at skaffe det nødvendige analyseudstyr risikerer at stå i vejen for ambitionerne om at få testet flere danskere og sikre hurtige svar. Det skriver Berlingske.

Formand for Danske Bioanalytikere Martina Jürs siger, at bioanalytikerne allerede løfter en stor opgave, men at analysekapaciteten er meget sårbar.

– Det kræver rigtig stor kreativitet og fleksibilitet fra laboratoriernes side, og det kan de lige nu. Tre ud af fire får svar inden for 24 timer. Men vi frygter, at der kan ske noget i efteråret, i forhold til at det bliver rigtig svært at løfte den opgave, hvis ikke man har det udstyr, der skal til, siger hun til Ritzau.

Ifølge Martina Jürs er det både manglende udstyr såsom reagenser og maskiner, men også kvalificeret personale, som laboratorierne udfordres af.

I den seneste politiske aftale om yderligere genåbning af samfundet satte Folketingets partier et mål om, at der skal være svar på 80 procent af coronatestene inden for 24 timer.

Derudover skal det i det hele taget været muligt for størstedelen at blive testet inden for et døgn.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Danmark har rundet to millioner coronatest

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top