For rigtig mange af landets børnehavebørn har det det været positivt at vende tilbage til institutionen efter nedlukningen, selvom der har været indført nye regler i forhold til både aflevering, spisning og samvær med de andre børn i relation til corona-situationen.
En undersøgelse lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, blandt 110 børnehaveledere viser nemlig, at der idag er færre tårer og kortere afsked, når børnene siger farvel til mor eller far ved lågen frem for helt inde i selve institutionen.
Samtidig fortæller børnehavelederne om mindre støj og færre konflikter, når børnene leger i mindre grupper og er mere på legepladsen.
/ritzau/