Løse køer og heste får politiet til at komme med en klar opfordring

Efter flere tilfælde af dyr, som er sluppet ud af deres indhegninger rundt omkring i det nordvestjyske, kommer midt- og Vestjyllands Politi nu med en klar opfordring til landmænd og andre, der har dyr gående bag indhegning: Få hegnene tjekket efter.

Kort før midnat blev 10 kvier spottet gående langs vejen i Redsted på Mors. Tre timer senere var den gal igen, da politiet igen måtte en tur til Redsted fordi fire heste var sluppet ud af deres indhegning. De to tilfælde har dog ifølge lokalpolitiet i Thisted ikke relation til hinanden.

Men det stopper ikke her, for fredag formiddag var tre heste atter på fri fod i Redsted.

-Det passer med at dyrene er ved at være så langhårede, at der skal noget knald på hegnet for at de stopper op. Og der skal heller ikke være græs eller anden bevoksning der gror op hegnet, siger Karl Tange fra lokalpolitiet i Thisted.

I sidste uge måtte politiet en tur forbi færgelejet ved Feggesundsundfærgen på Mors-siden, fordi en stor, sort tyr løb rundt uden for sin indhegning. Og tidligere i denne uge blev en kvinde sigtet for overtrædelse af mark- og vejfredsloven, fordi tre af hendes kreaturer gik rundt på Hanstholmvej mellem Tved og Ræhr i Thy.

– Det er faktisk en lille smule farligt, at de (dyrene, red.) render rundt om natten ude på vejen, slutter Karl Tange.

LÆS OGSÅ:

Stor, sort tyr på springtur ved Feggesundfærgen

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top