I den kommende weekend går starten til herrernes ligasæson i håndbold, og som altid har TV2-kommentatoren Bent Nyegaard set nærmere på samtlige hold – herunder naturligvis Mors-Thy Håndbold.
Forholdet mellem Bent Nyegaard og Bette Balkan kan vidst nemmest opsummeres med et slags kærlighed-had-forhold.
I sin analyse, som bringes på TV2’s hjemmeside, forudser Nygaard at Mors-Thy Håndbold, der til denne sæson har fået ny cheftræner i skikkelse af norske Jonas Wille, som har hentet flere interessante spillere til klubben til denne sæson, får det svært i bunden af tabellen.
– Konkurrencen er benhård. Det bliver tæt, men Mors-Thy må finde sig til rette på plads 10, lyder det fra Bent Nyegaard.
Mors-Thy Håndbold spiller sæsonens første kamp i ligaen lørdag på hjemmebane i Nykøbing mod TMS Ringsted – som Bent Nyegaard iøvrigt forudser rykker ned, hvilket han også forudså i sidste sæson.
Foto: TV 2 DANMARK