Zoom by Zoom udvider med endnu en salon

Den Thisted-baserede frisørkæde Zoom by Zoom udvider med endnu en salon. Dermed er kæden nu repræsenteret i både Thisted, Skive, Holstebro, Fredericia, Aalborg og fra 1. september også i Nibe.

Salon Mirror i Nibe bliver således kædens tredje nye salon på et år og flere er på vej.

– Vi er i løbende dialog med frisører over hele landet, og derfor forventer vi også at kunne udvide antallet af Zoom by Zoom-saloner over hele landet de kommende år. Vi håber at udvide med otte til ti saloner over de kommende år, lyder det fra Marianne Henriksen og Kristian Mørch Bertelsen, der står bag kæden.

Hvor næste Zoom by Zoom-salon åbner, tør de to iværksættere ikke sætte bynavn på.

– Vi kigger på både de helt store byer, men også mindre byer, der har et fornuftigt kundegrundlag og ikke mindst de rigtige mennesker, der er klar til at udvikle den lokale salon, siger Marianne Henriksen og Kristian Mørch Bertelsen.

Zoom by Zoom vandt sidste år den internationale pris IntercoiffureMondial Best Continental Academy for udviklingen af deres frisørakademi, der er åbent for både egne ansatte men også alle andre frisører, der måtte have lyst til at dygtiggøre sig.

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top