I november sidste år blev det offentliggjort, at Biltema åbner et nyt varehus i Thisted.
Nu hvor en otte uger lang høring er slut, mangler kun den endelige godkendelse fra kommunalbestyrelsen. Når den er på plads kan byggeriet af det der bliver et af landets største Biltema-varehuse gå i gang på Uglevej – lige ved siden af den nye Harald Nyborg-butik som åbner i dag. Det skriver Thisted Dagblad.
Hvornår Biltemas varehus i Thisted, som bliver det 14 varehus i kæden, skal stå klar er endnu ikke fastlagt.
Dog ligger det helt fast, at man i Thy oplever et decideret boom i nye butikker for tiden. Udover førnævnte Harald Nyborg kan butikker som Maxi Zoo, Sport24Outlet og flere nye butikker i J.P. Jacobsen Centeret nævnes som eksempler på nyåbninger inden for det seneste års tid.
LÆS OGSÅ:
Pressefoto