Storsejr til Thisted FC på Sydfyn

Thisted FC’s 2. divisionsherrer går målrettet efter en plads i top 6, som udløser en plads i oprykningsspillet til 1. division.

Derfor gælder det i sagens natur om, at få skrabet så mange point sammen som muligt.

Efter forrige rundes nederlag på 2-0 til Brabrand skulle thyboerne i weekenden i aktion på Sydfyn mod SfB-Oure, som netop er rykket op i landets 3. bedste række.

Styrkeforholdet blev markeret allerede i første halvleg, som Thisted FC vandt 2-0. I anden halvleg scorede gæsterne yderligere to gange til slutresultatet 4-0.

Med de tre point på kontoen indtager Thisted FC 4. pladsen.

Næste weekend bliver modstanden formentlig en anden, da københavnske B.93 kommer kommet på besøg på Sparekassen Thy Arena. Et hold der har god erfaring med divisionsfodbol:

– B.93 er et etableret mandskab, der er kendt for at spille en god gang fodbold. De har spillere, der har prøvet sig på højere niveau. Vi skal være knivskarpe, for de er startet godt, og det skal vi matche, siger cheftræner Bo Thomsen til klubbens hjemmeside.

Arkivfoto: Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top