Læserbrev: Bekæmp ventelister og genindfør patientrettigheder

Læserbrev af
Peter Therkildsen (V), Medlem af regionsrådet og forretningsudvalget i Region Nordjylland og kommunalbestyrelsesmedlem på Mors.

I forbindelse med nedlukningen af Danmark her den 11. marts, så blev patientrettigheder sat på pause.

Det har betydet at ventelisterne er steget betragtelig, og det vi kalder pukkelafvikling, er et af sundhedsvæsenets største opgaver i øjeblikket.
Det er ikke tilfredsstillende, og det er med til at skabe mere ulighed i sundhed. Helt overordnet betragtet er ulighed et fundamental udfordring for det samlede sundhedsvæsen.
Vi i Regionerne har driftsansvaret for sygehusene, – udredning og behandling. I et vist omfang også forebyggelsen.

Det ansvar tager vi på os, og så langt pengene rækker, skal vi hver eneste dag sikre patienterne den hurtigste og bedste behandling.

Derfor er det vigtig at vores personale, og det udstyr vi har investeret i udnyttes, til glæde patienter og for samfundet.

I Region Nordjylland har vi sendt det entydige signal til hospitalerne, at de skal reagere som om patientrettighederne aldrig har været sat på pause, og jeg vil også gerne sende det signal til borgere og patienter, at hvis de føler at tingene går for langsom, ja at så skal de reagerer.

Vi har i regionen patientkontoret, og man er også velkommen til at rette henvendelse til mig, så vi kan får en forklaring, man allerhelst en hurtig indsats.

Situationens alvor taget i betragtning, så ved vi ikke om pandemien igen tvinger os til at forberede undtagelsestilstand. Vi er bedre forberedte nu, men det håber vi ikke. Men et er sikkert, vi skal have fuld tryk på afviklingen af udsatte behandlinger og udredninger.

Forfatter

Related posts

Top