Se realiteten i øjnene, og lad de unge komme i gymnasiet i stedet for at jagte en årelang, forgæves politisk målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten fra Dansk Industri (DI) og Dansk Metal i en fælles opfordring til regeringen.

De unge vil i gymnasiet, og derfor er det bedre at tilrette gymnasiet, så studenterhuen kan blive en vej ind i erhvervsuddannelserne, mener de to store organisationer.

– Trods uddannelsesreformer, kampagner og alt muligt andet må vi bare konstatere, at det overhovedet ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Så lad os lade være med at bilde hinanden ind, at vi kan eller skal lave om på, at de unge vil i gymnasiet. Lad os i stedet for indrette gymnasiet på det, siger videadministrerende direktør i DI Kim Graugaard.

Søgningen til erhvervsskolerne har ligget nogenlunde konstant omkring de 20 pct. de senere år.

Gymnasiet er ment som adgangsbilletten til en videregående uddannelse, men to år efter gymnasiet har 28 pct. af en studenterårgang ikke brugt deres eksamen til at søge videre, viser tal fra DI. Det svarer til godt 12.000 unge, og nogle af dem skal gelejdes ind på de tekniske erhvervsuddannelser, hvor der i de kommende år forventes at blive omfattende mangel på faglært arbejdskraft, mener DI og Metal.

Det skal ske ved, at gymnasiet også bliver forberedende til en erhvervsuddannelse, bl.a. ved at oprette nye studieretninger med mere praktisk orienterede fag.

Konkret foreslår DI og Dansk Metal studieretninger som ”bæredygtig produktion”, ”digital fremtid” og ”fremtidens fødevarer”.

Foto: Sif Meincke