Budgetaftale i Struer sikrer 4 millioner til hygiejne og rengøring

Et enigt byråd i Struer Kommune er nået til enighed om en aftale for næste års budget.

Aftalen betyder, at velfærdsområder som skoler, dagtilbud og plejehjem bliver prioriteret yderligere i de kommende år. I en række af flere tiltag gøres en forhøjelse af rengøringsstandarden i institutioner nu permanent som en direkte konsekvens af corona-pandemien:

– Der har været flere positive oplevelser af den forhøjede rengøringsstandard i vores institutioner, der blev indført under coronasmittens indtog i Danmark. Det tager byrådet nu konsekvensen af, og øger med denne budgetaftale de samlede midler til rengøring med 4 mio. kr. i 2021 med særlig vægt på dagpasningsområdet, skoler og ældreområdet, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj i en pressemeddelelse.

Samtidig har det vist sig, at sygefraværet er reduceret i perioden med den øgede rengøringsstandard, og en del af denne reduktion kan formentlig tilskrives den øgede hygiejne.

Derfor forventer byrådet også, at dele af investeringen fra 2022 og frem kan finansieres ved reduceret fravær og deraf mindre udgifter til vikartimer.

Budgettet forventes endelig godkendt på byrådsmødet den 6. oktober 2020.

Foto: Anders Trærup

Forfatter

Related posts

Top