Politiet beder om hjælp: – Kig efter Børge!

OBS: Efterlysningen er ikke længere aktuel! Læs mere HER

Politiet opfordrer nu alle på Mors til aktivt at hjælpe med at finde den 91-årige Børge fra Øster Assels, som forlod hjem igår morges kl. 8.30, hvor han gik ud på sin daglige gåtur.

Politiet har hele natten ledt efter Børge, som er dement. I eftersøgningen er der blevet brugt på hundepatruljer og en helikopter fra forsvaret.

– Vi skal snart have ham fundet. Det har været koldt i nat, og han har ikke meget tøj på, fortæller kriminalassistent ved lokalpolitiet i Thisted, Karl Tange.

Han opfordrer derfor alle på Mors til at se efter i garager, skure og udhuse for at se, om han skulle have søgt ly for natte dér.

Kan være i Thy
En elev fra Blidstrup Efterskole har kontaktet politiet og fortalt, at den ældre mand gik forbi skolen ved middagstid. Men så stopper sporet.

 

Børge er godt gående og går ofte lange ture i området. Politiet formoder på den baggrund, at Børge befinder sig på Mors. Men han kan også være i Thisted-området, hvor han tidligere har taget bussen til.

– Vi vil gerne bede borgere på Mors og i den nordvestlige del af politikredsen om at holde udkig efter Børge, særligt langs veje og i grøfter, og tjekke udhuse, garager, skure, stalde, værksteder og lignende steder, hvor han kan have søgt ly for natten, siger vagtchef Henrik Nielsen.

Børge beskrives som 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har gråt hår og er iført en grøn/grå jakke og en kasket med teksten ‘Mollerup Mølle’.

Midt- og Vestjyllands Politi hører gerne fra borgere, der måtte have set den 91-årige. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

LÆS OGSÅ:

91-årig mand stadig ikke fundet

Foto: Thomas Tolstrup

Forfatter

Related posts

Top