Mors-Thy Håndbold krydser klinger med mestrene

Mors-Thy Håndbold skal i eftermiddag på besøg hos de regerende danske mestre fra Aalborg Håndbold.

Aalborggenserne er kommet godt fra start i den nye sæson, hvor det udover en plads i pokalturneringens kvartfinale og en sejr i Champions League er blevet til tre sejre ud af tre mulige i ligaen.

– Forventninger er helt sikkert, at vi løfter os fra sidste udebanekamp, hvor vi ligesom knækkede sammen mod TTH Holstebro, der ligesom Aalborg Håndbold er et af de formodede tophold, udtaler Mads Hoxer til morsthy.dk.

– Jeg forventer, at vi skal op og spille med og presse dem, så godt som vi kan. Det er en kamp, hvor vi kan spille fuldstændig frit, og det håber jeg, at vi kommer til at se – at folk nyder at spille.

Mors-Thy Håndbold har vundet 2 kampe og tabt en enkelt indtil videre i denne sæson.

Der er kampstart i Gigantium i eftermiddag kl. 14.

Lørdag d. 19. september 2020 kl. 14.00 i Gigantium.

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top