Jordskælv kunne mærkes i Thy: Pludselig rystede og knagede husene

Klokken 6.58 onsdag morgen skete der et jordskælv ud for kysten ved Thyborøn.

Jordskælvet var så kraftigt, at det kunne mærkes nogle steder i Thy. Det skriver TV Midtvest.

Jordskælvet blev målt til 3,4 på Richterskalaen, og i danske forhold er der tale om et forholdsvist stort jordskælv.

– Der kan godt gå et par år mellem, vi er der oppe omkring, siger Tine Larsen, der er seniorforsker i seismologi ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), til TV Midtvest.

Borgere i både Hurup, Vestervig og Ydby har oplyst, at de kunne mærke at deres huse begyndte at ryste og knage:

– Nogle har også hørt en dyb lyd fra jordskælvet, siger Tine Larsen fra Geus.

Hun fortæller afslutningsvist, at hun gerne modtager flere beretninger fra folk, der i morges mærkede jordskælvet. Det kan gøres gennem et indberetningsskema på GEUS.dk.

De røde pletter viser alle registrerede jordskælv fra 1930 til juni 2020. Den grønne stjerne markerer onsdag morgens jordskælv. Illustration: GEUS

Forfatter

Related posts

Top