Corona begrænser Den Fjerde Højtid

Den årlige generalforsamling i Thisted Bryghus plejer at være så stort et tilløbsstykke, at den flere steder omtales som Den Fjerede Højtid.

Næste års generalforsamling, der finder sted den sidste lørdag i januar, bliver dog uden gule ærter og kortspil, som ellers er en del af traditionen. Det skyldes corona-pandemien.

– Vi er utroligt kede af ikke, at vi ikke kan byde vores aktionærer indenfor til en traditionelt hyggelig dag og aften i Thyhallen. Der er intet, der tyder på, at vi allerede i januar 2021 vil kunne samle de op imod 1.500 aktionærer og gæster, der normalt deltager i generalforsamlingen. Når vi allerede nu melder dette nu, er det for at udvise ”rettidig omhu, fortæller Bestyrelsesformand Verner Jensen.

Ingen udskænkning og ingen gule ærter
Generalforsamlingen blive afholdt ifølge vedtægterne, men:

– Der vil ikke være nogen som helst form for udskænkning eller servering. Nattelivet er lukket ned ligesom store fester og events er aflyst, og det har stor indflydelse på mange af vores kunder. Det skylder vi dem at tage dybt seriøst. Blandt andet derfor vil vi ikke være medvirkende til en spredning af virus, fastslår Verner Jensen.

Gratis øl til aktionærerne
Aktionærerne i Thisted Bryghus vil dog have mulighed for at hente en lille ”øl-hilsen” fra bryggeriet.

– Vi har derfor besluttet, at vi lørdag den 30. januar kl. 08.00-12.00 på parkeringspladsen foran det nye bryghus, uddeler en øl-hilsen i form af seks Porse Guld til alle de aktionærer, der møder op med deres aktiebrev. Der bliver etableret et større system med stor afstand, krav om at bære mundbind når man henter sine øl, vagter vil guide de fremmødte og sikre at alle holder afstand og så videre. Det vil blive gennemført fuldt forsvarligt, slutter Verner Jensen.

Generalforsamlingen afholdes fredag den 29. januar 2021 kl. 10.00 i Hurup Hallernes Cafeteria, Idrætsvej 7 i Hurup. Stedet er valgt, fordi Thyhallen er under ombygning.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top