– Ikke siden 1864 er Skansen blevet væltet med sådan et brag!

Mors-Thy Håndbold sørgede onsdag aften for klubbens tredje ligasejr i træk i Herre Håndbold Ligaen.

Mors-Thy gæstede Sønderjyske, og det blev en af de helt store sejre, da gæsterne uddelte en lussing på 12 mål og vandt opgøret 37-25.

– Ikke siden 1864 er Skansen blevet væltet med sådan et brag, udtaler Niels PEter Aggerholm, der er en af klubbens trofaste fan til morsthy.dk.

Med sejren spillede gæsterne sig på tredjepladsen i rækken efter Aalborg Håndbold og GOG.

Mors-Thy har nu ti point for syv kampe efter sejre senest over Ribe-Esbjerg og Lemvig-Thyborøn.

Storspillende nordmand
Mors-Thy var i front efter et kvarter med 10-8, og tre scoringer i træk til gæsterne sørgede for en komfortabel føring på fem mål.

Mors-Thy gik til pausen foran 20-13, og det var ikke mindst takket være Erik Toft, der stod for syv scoringer på syv forsøg for Mors-Thy.

Erik Toft bombede videre efter pausen, og med sin niende scoring i opgøret, sørgede han for føring på 25-16.

Uden yderligere scoringer fra den 27-årige nordmand kom gæsterne på 32-22 med ti minutter igen.

Så var det for alvor op ad bakke for træner Jan Pytlicks tropper, og det handlede mest om at forsøge at pynte på nederlagets størrelse, men det lykkedes ikke, og hjemmeholdet løb ind i en gevaldig lussing.

LÆS OGSÅ:

Mors-Thy vinder stort over SønderjyskE

Foto: hpwille Photography/Mors-Thy Håndbold

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top