For præcis en uge siden fik ledelsen på Dueholmskolen i Nykøbing besked om, at en elev i 4. klasse var konstateret smittet med coronavirus.
Derfor blev hele klassen på 25 elever samt 5 lærere sendt hjem i selvisolation. Derudover blev de alle bedt om at få foretaget en coronatest på både 4. og 6. dagen.
Torsdag morgen fortæller skoleleder Lars Zedlitz Alberg, at ingen af de hjemsendte er testet positiv:
– Alle er testet negativ i første omgang.
Han mangler fortsat svar på den anden test hos 3 elever samt en enkelt af lærerne, men:
– Vi er tilbage i normal drift fra idag.
Foto: Dueholmskolen