Politiet advarer om svindel: Falsk betjent har skiftet navn og politikreds

– Goddag, du taler med Rasmus Pedersen fra Østjyllands Politi.

Hvis din telefon ringer, og vedkommende i den anden ende præsenterer sig på samme måde som ovenstående eksempel, så er der mere end almindelig god grund til at være på vagt. Der er nemlig tale om en svindler.

Torsdag eftermiddag kl. 15.10 blev en 38-årig mand fra Hurup ringet op af “Rasmus Pedersen fra Østjyllands Politi“. Og selvom det var politiets telefonnummer der stod i displayet på thyboens telefon, spurgte han for en sikkerheds skyld efter betjentens tjenestenummer.

Vedkommende i den anden ende oplyste et nummer, men da den 38-årige mand fortalte, at han ville tjekke oplysningerne med det lokale politi blev røret smækket på.

– Det skal man lige være obs på, hvis man bliver ringet op af politiet, lyder det fra Karl Tange, lokalpolitiet i Thisted.

I sidste uge advarede advarede Midt- og Vestjyllands Politi borgerne om en falsk betjent ved navn “Morten Pedersen”, som med samme fremgangsmåde ringede rundt til tilfældige,  i håb om at kunne få fingrene i modtagernes personlige oplysninger, som fx nem-ID.

LÆS OGSÅ:

Politiet advarer om falsk betjent

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top